Udvikling af fantasi og forestillingsevne er med til at gøre dit barn psykologisk fleksibel. Des mere veludviklet en forestillingsevne dit barn har, des bedre i stand bliver det til at skabe egne beslutninger. Dette er en vigtig egenskab, som kommer barnet til gode senere i livet, når verden og virkeligheden ikke altid går som planlagt.
Med kreative idéer kan du stimulere dit barn og samtidig få mulighed for at skabe stunder fyldt med sjov, fordybelse og kvalitetstid.
Hvorfor er kreative idéer og aktiviteter vigtige for børn?
Dit barn udvikler sig på mange fronter hver dag. Det er de mange delaktiviteter, som sammen skaber den positive udviklingsproces for et barn. Ligesom der er brug for aktiviteter, som stimulerer fysikken, er der også brug for aktiviteter, som stimulerer hjernen.
Hjernen består af mange ’læringscentre’. Mens nogle områder af hjernen står for matematiske egenskaber, arbejder andre hjerneområder med sprog eller evne til at planlægge og konsekvenstænke.
Den kreative del af hjernen er ligeså vigtigt, som de andre områder. De forskellige hjernedele er ikke isoleret fra hinanden men arbejder derimod sammen.
Det vil sige, at når dit barn stimuleres kreativt, vil disse færdigheder smitte af på barnets andre læringsområder.
Kreative idéer og aktiviteter stimulerer flere udviklingsprocesser:
- Barnet lærer at fordybe sig (dette kommer i høj grad barnet til gode i sin skoletid)
- Kreative sysler byder på masser af stimulering af følesansen
- Barnet får et kreativt frirum til at arbejde med selv at skabe projekter og føre dem ud i livet
- Barnets udvider sit ordforråd og bliver stimuleret sprogligt, når voksne tager del i aktiviteten
- Barnet lærer at se muligheder med materialer og udvider sin opfattelse af verden
Giv verden farver sammen med dit barn
Når det gælder kreative idéer, er maling oplagt. Alle børn kan male. Det kræver ingen forudsætninger eller specifikke færdigheder. Der findes masser af forskellig maling, som kan bruges afhængig af dit barns alder. Og der findes et hav af remedier, som barnet kan male med. Om det er med en klassisk pensel, en lille malerulle, en svamp, eller om barnets vil sanse i form af fingermaling, er op til dig og barnet at finde ud af i fællesskab.
I har et væld af muligheder, når det kommer til genstande at male på. Når barnet først introduceres for maling, kan det være en god idé at bruge vandfarver og papir til vandfarver. Dette er kontrollerede redskaber, som er nemme at arbejde med. Dermed kan barnets skabe sin egne erfaring med at udtrykke sig kunstnerisk og kreativt.
For de større børn som har brug for ekstra udfordringer, kan der tages mange forskellige materialer i brug.
Til påske kan der pustes æg og farvelægges de smukkeste æg til pynt. Til dette egner akrylmaling sig. Du kan finde gamle, hvide T-shirts, som kan blive genstande for barnets fantasi. Tekstilmaling findes i mange farver.
Klassiske lærreder kan blive til personlige gaver til forældre eller bedsteforældre, som kan få unikke kunstværker i hjemmet.
Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad der kan males med og på.