Udseende er ikke alt, men det betyder alligevel meget for de fleste. Det er menneskeligt at være lidt forfængelig, og gå op i, hvordan man ser ud. Der kan være mange ting, der kan gå en på. Overflødige kilo, små bryster eller vigende hårgrænse. Heldigvis for mange, kan man få hjælp til mange af disse ændringer, hvis det virkelig er det man ønsker. Selv det manglende hår. En hårtransplantation kan hjælpe meget på selvtilliden, og derfor er det en overvejelse værd. Dog er der også visse forbehold, du bør overveje. Få foretaget en hårtransplantation, hvis du vil have selvtilliden tilbage.
Hvad går en hårtransplantation ud på?
Når man får lavet en hårtransplantation, flytter man de stærke hårsække fra ét sted, til et andet. Oftest får man flyttet hårsække op på toppen af hovedet, da det som regel er der, man mister håret først. Under en procedure som denne, bruger man patientens egne hårsække, fra områder som ikke er “truet af hårtab”. Så er du også sikker på at hårfarven matcher.
Dog er det ikke alle der vil have gavn af en transplantation. Det kan være i tilfælde hvor hårtabet er for markant, til at en transplantation vil kunne dække det. Ligeledes skal du også tage medicin resten af dit liv, for bedst at kunne bevare håret. For nogen er det dog besværet værd, da resultatet helt kan ændre deres selvopfattelse.
Hvem kan få en behandling?
I teorien kan alle raske voksne få en behandling, men der er dog visse undtagelser. Lider du af diabetes, epilepsi eller psoreasis, kan du ikke få en behandling. Ligeledes giver det heller ikke mening at give en komplet skaldet mand behandling, da det ikke vil gøre den store forskel. Der skal trods alt også være raske hårsække at flytte. Hårtab kan komme perioder og er du i gang med at tabe hår, anbefales det ikke at få en behandling. Det vil ikke give et fyldestgørende billede af udgangspunktet for behandlingen. Dette kan du snakke mere med klinikken om.
Få foretaget en hårtransplantation på en god klinik
Der findes mange klinikker, som tilbyder hårtransplantationer. Nogen til billigere penge end andre. Da en transplantation kan være et større indgreb, er det derfor vigtigt, ikke at gå på kompromis med kvalitet. Derfor bør du undersøge klinikkerne grundigt, inden du vælger én. Undersøg hvilke anmeldelser klinikken har fået, og vælg ikke udelukkende på baggrund af prisen. Du skal jo helst være tilfreds med resultatet, og her kan det nogle gange, være værd at investere lidt flere penge. Du kan også i høj grad gøre brug af personlige anbefalinger. Her kan du også spørge mere ind til processen, og eventuelle smerter ved indgrebet.
Sådan passer du på håret efterfølgende
Efter en behandling er det vigtigt at du skåner hovedbunden mest muligt. Hold hovedet hævet, så der ikke løber for meget blod ned i hårsækkene. Undgå at bade i de første par dage efter, da vandet kan være hårdt for de opererede zoner. Desuden bør du undgå motion, da den høje puls og sved kan irritere sækkene.