Arbejdsløshedsdagpenge booster dig tilbage på arbejdsmarkedet

Selvom du er blevet arbejdsløs, er du stadig sikret en indtægt, så dit liv kan køre videre. Dette skyldes arbejdsløshedsdagpengene, som du har ret til, hvis du er medlem af en a-kasse og ligeledes melder dig som arbejdsløs hos dit lokale jobcenter. Derfor skal du ikke spare medlemsskabet af en a-kasse væk, da det kan blive en økonomisk udfordring, i tilfælde af, at du skulle gå hen og blive arbejdsløs. Selvom det kan virke som penge ud af vinduet, sikrer det dig en form for indtægt, i en periode hvor du er arbejdsløs. Dermed skal man ikke gå fra hus og hjem, bare fordi karrieren midlertidigt er sat på pause.

Hvis du gerne vil spare lidt kan du dog vælge en a-kasse der ikke koster så meget om måneden, da ydelsen er den samme. Så sammenlign a-kasser og spar lidt mere.

Arbejdsløse skal stadig arbejde for føden

Opfylder du kriterierne for at få arbejdsløshedsdagpenge, skal du jævnligt have kontakt med dit lokale jobcenter, for fortsat at modtage dem. På deres hjemmeside man kan følge med i processen, og de kan holde øje med hvilken indsats du selv yder, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Bl.a. er det et krav, at du skal sende minimum 7 ansøgninger afsted hver uge. Dette sikrer, at man ikke bare slapper af og nyder pengene, men rent faktisk viser initiativ og motivation, som uden tvivl er nødvendigt, hvis man vil have et job igen.

Ved siden af ens forpligtelser for jobcenteret, skal man også opretholde en tæt kontakt med ens a-kasse. Efter to uger som ledig, vil man blive indkaldt til en samtale i netop a-kassen, hvor planen er at tænke fremad, og skabe en plan, som kan få en tilbage på arbejdsmarkedet. Denne proces køres sammen med jobcenteret, så chancen for hurtigt at komme i job igen, dermed opnår den største effektivitet. I alle tilfælde, er det meget vigtigt, at du er konsekvent omkring at dokumentere alle de handlinger du foretager dig. Derfor skal den såkaldte ”joblog” benyttes, så både a-kasse og jobcenter kan følge med i dine aktiviteter.

Uddannelse kan også være en vej tilbage på arbejdsmarkedet

Selvom du måske allerede har meget uddannelse i baggagen, kan en udvidelse af dette, måske gøre dig til en meget bedre kandidat, til dit kommende job. Derfor giver jobcenteret dig mulighed for at tage et 6 ugers kursus, efter eget valg, som du kan gennemføre imens du stadig modtager arbejdsløshedsdagpenge. Uddannelsen, eller kurset, skal være godkendt af jobcenteret, for at sikre dets relevans for vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Tag en snak med enten din a-kasse eller sagsbehandler i jobcenteret, så er det muligt sammen at designe et forløb, der vil gøre din fremtid bedre.

Er du nyuddannet, er der også en række oplagte muligheder. Selvom du ikke får den højeste dagpengesats, vil du kunne få op i mod 82% af den, som kan hjælpe en i den rigtige retning. Hvis du er fultidsforsikret, ville det være 686 kr. om dagen i 2016. Har du kun en deltidsforsikring, vil det være muligt at få 457 kr. om dagen i 2016, så der er stadig en hel del at hente. Husk derfor at være opmærksom på dette.

Recommended For You

About the Author: Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *